Købelovens bestemmelser er gældende. Kuma har dog udvidet reklamationsretten til 5 år på produktionsfejl (medmindre anden aftale er indgået).
Varen skal kontrolleres straks ved modtagelse. Såfremt der konstateres fejl, skal dette meddeles til forhandleren, hvor vasken/bordpladen er købt, inden montering og inden 7 dage.
Hvis montering ikke finder sted straks efter modtagelse, skal vasken/bordpladen ligge på et tæppe på et plant underlag, med oversiden nedad.
Reklamationsretten omfatter ikke:
- Skader som følge af slag, tab eller stød.
- Skader opstået under transport, medmindre dette er anført på fragtbrevet.
- Indirekte eller direkte følge af force majeure.
- Følger af fejlbehandling ved rengøring, eller andre ydre påvirkninger.
Da alle støbte produkter er håndlavede, kan struktur, farve og finish variere fra det ene produkt til det andet. Der vil derfor kunne forekomme mindre forskelle i den leverede vask/bordplade i forhold til den vejledende farveprøve, som er vist i KUMA's salgsmateriale eller ved forhandleren. Dette er ikke en fejl - men viser blot at det er et unikt produkt.
I Terrazzo, Graphalit® med quarts og Graphalit® med glas kan enkelte sten med tiden løsne sig. De små huller der opstår herved har ingen indvirkning på brugen eller holdbarheden af produktet. Disse små huller er ikke reklamationsberettiget. men kan spartles med et raparationssæt, der kan bestilles ved Kuma (oplys vask nr. eller farve).
I forbindelse med polering af de blanke overflader fremkommer der naturligt små ridser, der i koncentreret lys danner sole af ridser. Disse er ikke reklamationsberettigede.
Produkterne leveres efter bestilte mål, med forbehold for måltolerancer på -3/+5 mm på alle længder/dybder og -2/+2 mm på pladetykkelser. Pilehøjde på krumninger -2/+2 mm.
Vær opmærksom på, at ved vasketyper med flad bund, kan der ligge lidt vand tilbage i kummen.
Â
Â


