Helstøbt designHelstøbt design
Change language
English (United Kingdom)Româna (România)

Da alle støbte produkter er håndlavede, kan struktur, farve og finish variere fra det ene produkt til det andet. Der vil derfor kunne forekomme mindre forskelle i den leverede vask/bordplade i forhold til den vejledende farveprøve som er vist i KUMA’s salgsmateriale eller ved forhandleren. Dette er ikke en fejl – men viser blot at det er et unikt produkt.B04_small

For produkter i den mørke ende af farveskalaen gælder det samme som for alle øvrige mørke materialer, de er mere plejekrævende da støv, ridser, kalk og dagligt slid vil være mere synligt.

I Terrazzo, Graphalit® med quarts og Graphalit® med glas kan enkelte sten med tiden løsne sig. De små huller der opstår herved har ingen indvirkning på brugen eller holdbarheden af produktet. Disse små huller er ikke reklamationsberettigede, men kan spartles med et reparationssæt, der kan bestilles ved Kuma (oplys vask nr. eller farve).

Ved Granit, Granulon og Marmor med blank overflade vil der i forbindelse med polering af overfladen fremkomme små ridser, der i koncentreret lys danner sole af ridser. Disse er ikke reklamationsberettigede.

Produkterne leveres efter bestilte mål, med forbehold for måltolerancer på -3/+5 mm på alle længder/dybder og -2/+2 mm på pladetykkelser. Pilehøjde på krumninger -2/+2 mm.

Alle vaske/bordplader er overfladebehandlede inden de bliver sendt fra KUMA og behøver derfor ingen behandling før de tages i brug.

Vi anbefaler at fremløbstemperaturen ikke overstiger 65 grader. For Kuma køkken materialer anbefaler vi ikke temperaturpåvirkninger på over 135 grader. Ved afkøling af gryder og pander anvendes bordskåner.

Vær opmærksom på, at ved vasketyper med flad bund, kan der ligge lidt vand tilbage i kummen.

OBS!  Til håndvaske uden overløb og bundventil skal der være lovpligtigt gulvafløb.

Â